Plejecenter Lillevang

Boligerne på Lillevang

Plejecenter Lillevang består af 4 huse med 24 lejligheder i hver. Husene hedder: Kornelhaven, Syrenhaven, Magnoliehaven og Blommehaven.

De fire huse er placeret omkring en fælles administrationsbygning med bl.a. aktivitetscenter, køkken og café, genoptræning. Bygningen huser også Dagcentret Fristedet, fodpleje, frisør og administration.

Se her en oversigtstegning over boligerne.

En fælles hverdag

Hvert hus er opdelt i tre grupper, og lejlighederne i hver gruppe er placeret omkring et fællesareal med mulighed for at samles i hygge- eller spisekrog. I gruppens fælleskøkken tilbereder vi selv morgenmad. Frokost og aftensmaden får vi leveret fra Lillevangs storkøkken, og det er husets personales  opgave at opvarme og anrette maden. 

Måltiderne på Lillevang er et naturligt samlingspunkt, som vi opfordrer alle til at deltage i. Venner og familie er velkomne altid og mod betaling at deltage både til måltiderne og på andre tidspunkter. Har du mere lyst til at spise inde i din private bolig, er det selvfølgelig også en mulighed.

Måltiderne er ofte rammen for drøftelse af forskellige fælles anliggender. Det gælder både de daglige, praktiske gøremål, som er forbundet med husholdning, men der er naturligvis andre muligheder: f.eks. at spille banko, gå en tur, aftaler hos frisøren, med familie eller lignende. Beboerne kan også deltage i blandt andet gymnastik, foredrag, musik eftermiddage m.m. i Lillevangs aktivitetscenter.

 


Sidst opdateret 28. marts 2017

» Kontakt

Plejecenter Lillevang

Lillevænget 1
3520 Farum
Tlf.: 7235 6400
E-mail: lillevang@furesoe.dk

Åbningstider:

Du kan kontakte administrationen alle hverdage kl. 9-15.