Dagtilbuddet har dagligt besøg af ca. 40 borgere. Der er mange forskellige aktiviteter i Dagtilbuddet hver dag. Når du starter i Dagtilbuddet bliver der sammen med dig lavet en plan for, hvilke aktiviteter du vil benytte dig af.

  • Åbningstid og tilmelding

    Dagtilbuddet er et visiteret tilbud til borgere, som sætter pris på aktiviteter og socialt samvær med andre, og hvor personalet yder støtte og hjælp efter behov. 
    Dagtilbuddet har åbent alle hverdage mellem kl. 10.00 -15.00.

  • Afhentning

    Du vil blive afhentet mellem kl. 9.00 - 10.00 og kørt hjem kl. 14.30.

  • Hvad koster det?

    Det koster kr.16 for saft og kaffe pr. dag. Dette bliver
    opkrævet efterfølgende måned.
    Hvis du ikke selv kan transportere dig til dagtilbuddet, koster det kr. 469 pr. måned. Dette bliver opkrævet forud, og er fast uanset antallet af kørsler.
    Du skal huske, at have penge med, hvis du skal købe mad, kaffe, kage m.m. i cafeen eller hvis du skal deltage i de aktiviteter og arrangementer, som koster penge. f.eks. bankospil.

  • Frokost

    Du har mulighed for at købe varm mad/smørrebrød, og diverse drikkevarer i caféen. Du kan købe frokost i caféen eller du kan selv tage en madpakke med. Der kan aftales fast frokost, som afregnes en gang om måneden og sendes som regning.

  • Aktiviteter

    I dagtilbuddet er der samvær og glade stunder.
    Du kan deltage i mange forskellige aktiviteter.
    Blandt andet: gymnastik, fitness, gåture, boldspil, billard, kortspil, terningespil, spørgsmålspil, banko, erindring, litteratur, musik, syning,
    Det forventes, at alle efter bedste evne hjælper til med f.eks. borddækning og afrydning.

  • Træning

    Der tilbydes vedligeholdelsestræning i form af
    HOLDTRÆNING, hvor der også lægges vægt på det
    sociale samvær. Der trænes i vedligeholdelse af
    færdigheder. Den fysiske træning kan være fitness,
    gymnastik og gåture m.m.
    Den mentale træning kan være spørgsmålspil og terningspil, samt erindringsgrupper m.m.

  • Hjælpemidler/Bleer/ Medicin

    Hvis du har brug for hjælpemidler, skal du selv medbringe disse. Det kan være gangredskaber (stok, rollator), bleer eller lignende. Husk briller og høreapparat. Skal du have medicin, skal den medbringes i doseringsæske med navn og cpr nr. på.

Lillevang Dagtilbud

Lillevænget 1
3520 Farum
Tlf. 72 35 64 04

Del: