Julesang på Lillevang
Fredag. 28. november var der lagt op til julesang i aktivitetscenteret på Lillevang for både aktivitetscenterets daggæster og beboerne fra haverne.
Der var tid til både samvær og musik, da Michael Dyva Jensen lagde vejen forbi Lillevangs aktivitetscenter og fyldte huset med stemningsfulde julesange. Både daggæster og beboere fra husene, nød den hyggelige stund, hvor julestemningen for alvor kom til live.
Der var god tid til at synge mange forskellige sange, heriblandt Dejlig er den himmelblå, Glade jul og Nu tændes tusind julelys.
Fællessang er en skøn aktivitet, der spreder stemning– og som alle kan være med til. Her er der plads til dem, der har lyst til at synge med, men også til dem, der blot vil lytte og nyde den gode musik. Når vi samles om musikken, mærker vi fællesskabet, og det giver energi og glæde .