Værd at vide om Plejehjemmet Lillevang
-
Personalet
Personalegrupperne på Lillevang er tværfagligt sammensatte af sygeplejersker, plejehjemsassistenter, social og sundhedsassistenter og hjælpere. De faglige kompetencer er sammensat så der er ressourcer og viden indenfor pleje og omsorg, pædagogik, demens, beskæftigelses og sansestimulering.
Der er tilknyttet flere ressource personer til Lillevang som fysio - og ergoterapeuter, demensvejledere, udviklingssygeplejerske, samt øvrige konsulenter som inddrages ved behov.
-
Daglig leder
Hver hus og aktivitetscenteret har tilknyttet hver deres daglige leder.
Læs mere under vores huse
-
Frivillige
Husene på Lillevang har af og til besøg af frivillige der bidrager til dagligdagen med både aktiviteter og praktiske gøremål.
Læs mere under siderne for de enkelte huse.
Ønsker du at være frivillig på Lillevang, kan du kontakte personalet eller kommunens aktivitets og frivillig koordinator Kamilla Bonderup Lauersen på 72 16 59 96 eller kbl9@furesoe.dk
-
Husets indretning
Boligerne på Lillevang er almennyttige boliger der udlejes via DOMEA. Det er borger selv der har lejemålet.
Huslejekontrakt indgås med Boligselskabet Farum Sødal
V/Domea
Borgergade 6
1300 København K
Telefon 7664 6464
Furesø Kommune leverer pleje og praktisk hjælp efter Sundheds - og Serviceloven.
Lejligheden er umøbleret og må indrettes som beboeren har lyst til. Der skal tages hensyn til at personalet har mulighed for at hjælpe med personlig pleje. Beboeren står selv for ophængning af lamper, billeder etc. samt vedligeholdelse af dette. Beboeren har selv ansvaret for boligens indvendige vedligeholdelse.
I hver bolig står en seng af hensyn til personalets arbejdsmiljø.
Hver bolig har udgang til en lille terrasse, hvis vedligeholdelse og pasning påhviler lejer.
- Tilsyn
-
Pårørendeundersøgelse
Læs pårørendeundersøgelsen fra Lillevang her